Om Danzon.dk

Jeg driver et lille hobby landbrug, hvor jeg har nogle skotske højlandskvæg til at gå og passe eng og jordarealer. Jeg har køer og én tyr, de hygger sig og det giver kalve.

Engang i mellem sender jeg en ko eller tyr til slagtning, og jeg vil forsøge at afsætte kødet via denne hjemmeside.

Sidste efterår plantet jeg 600 lærke træer, således at den Co2 de dyr der går og passer naturen, og bidrager til biodiversitet, ikke kan gøres til et problem.

Det er, efter min mening, lidt absurd når diskussionen går på at vi ikke må spise kød. Hvis vi ikke må spise kød betyder det jo, at der ikke vil være kvæg og andre husdyr – ingen vil eller kan have dyr uden at det reguleres. At forestille sig en verden uden dyr er efter min vurdering det absurde.

Det er dog ærgerligt, at kød meget ofte kun vurderes på prisen i køledisken – det giver i nogen tilfælde ikke acceptable forhold for dyrene. Kompromiset kunne være at spise mindre, men noget godt kød, hvor dyrene har haft gode forhold og et godt liv i naturligt sammenspil med naturen.

Jeg har i alt ca. 5 hektar skov og 3 hektar til kvæget og på den måde optager min skov langt mere Co2 end hvad kvæget udleder.

Jeg sælger også lidt kød for to af mine naboer, som på samme måde har plantet det antal træer der skal til, for at optage den Co2 deres kvæg udleder.

Jeg kan garantere, at dyrene har haft det godt – de går med deres kalve indtil en ny kalv kommer til og tager pladsen. Smag og behag er jo forskellig, men jeg er ret sikker på, at det kan smages, at det er kød fra dyr der har haft det godt, mens de har passet naturen.

Det kød jeg sælger, slagtes hos den lokale slagter i Videbæk. Kødet hakkes, vakuumpakkes og fryses ned med det samme. Kødet har en holdbarhed på et år på frost ved minus 18 grader.

Måske kommer der flere forskellige lokale kvalitets fødevarer på denne side, men nu starter jeg med kvalitets oksekød.

Håber at der er mange der vil sætte pris på at få det bedste til en meget fornuftig pris. – Jeg har et godt job og skal ikke leve af dette koncept, men jeg vil heller ikke ødelægge det for de producenter, der lever af at producere kvalitets oksekød – dansk kvalitet, dyrevældfærd og Co2 neutralitet det koster, men det gør også at du kan nyde kød med god en smag i munden.

Med venlig hilsen

John Willemoes Ladefoged

%d bloggers like this: